Menu

Træner præsentation U14

image
17. februar 2020 kl. 16:44

Træner præsentation U14
U14-årgangen er der hvor ungdomsfodbold kan begynde at spille 11 mands. Heldigvis er der så mange på årgangen i Kværndrup at vi i dette forår vil prøve det.

Til opgaven har seniortræner, Brian Nyhus, meldt sig. Brian synes det kunne være spændende at være med til at gør drengene klar til først 11 mands og siden seniorfodbold.
Brian kom til byen og klubben i 2005 og var med til at rykke op i serie 2 inden en knæskade gjorde at det var slut med 1. holds fodbold. Derfor blev han træner for U19 i det daværende FC Midtfyn. En god årgang med mange stabile spillere og som endte med at blive nr. 1 i den bedste fynske række. Alle spillere har sidenhen spillet førsteholdsfodbold i enten Ryslinge, Kværndrup eller Gislev.
Efter en årrække som seniortræner i Faaborg, ØFF og Ryslinge vendte Brian ’hjem’ til Kværndrup og stod for et amputeret seniorhold i efteråret 2016. En god tilgang af spillere gjorde at Brian fik ansvaret for seniorholdet og har haft det lige siden.
Brian har en klar ide om hvordan 11 mands fodbold skal spilles og han håber at han kan være med til at præge drengene så overgangen til senior bliver lettere. Der skal spilles med få berøringer og spillet skal flyde ligesom tålmodighed bliver et nøgleord. I det gode januarvejr er træningen så småt gået i gang og her er der arbejdet med målmændene og med opbygningen af spillet.
Med sig fra herresenior har Brian taget Marius Baltaretu som arbejder i Kværndrup men kommer fra Rumænien. Marius snakker ikke dansk men han kan sagtens lære fra sig da han har været omkring Rumæniens ungdomslandshold.
Det er med stor spænding vi går ind i forårssæsonen.

 

Luk